En litterær kat

Her er Mini, det fantastiske dyr, på terrassen sammen med sin herre og mester Finn, som trods mine vedholdende anbefalinger aldrig læser en roman. Desværre - for det er nu engang en af mine egne hovedinteresser, og jeg ville gerne engang imellem kunne snakke bøger med min mand.

Men her fornylig er der så minsandten sket noget. Minis nysgerrighed og interesse for vores bogreol har åbnet en dør på klem. Den har for vane at appellere til vores opmærksomhed ved at pille bøger ud af reolen og så sidde og vente på, at en af os går hen og sætter dem på plads igen. Til sidst syntes Finn, at han lige skulle kontrollere, hvad det dog var for bøger, der gang på gang blev pillet ud, altid de samme. Det viser sig at være Steen Steensen Blichers samlede værker, som plejer at ligge spredt på gulvet, en udgave fra 1911, arvegods fra grandonkel Valdemar Jørgensen med hans fine exlibris i alle bindene. Og siden Finn har opdaget Blicher på gulvet, har han været i gang med helt opslugt at pløje sig igennem hele hans forfatterskab.

Jeg selv kender mest Blicher fra Hosekræmmeren, Præsten i Vejlby og En Landsbydegns Dagbog, skønne noveller, og så selvfølgelig hans vidunderlige sange: Sig nærmer Tiden og Til Glæden som sat i musik af Knud Vad Thomsen nok kan få tårerne til at springe hos selv det hårdeste hjerte:

Til glæden

Hulde engel! du min barndoms ven!
Tro ledsager i de svundne dage!
Sig mig da hvor est du flygtet hen?
Sig mig når, når kommer du tilbage?

Skønt ukendt du engang fulgte mig,
da min sjæl var fri for sorg og smerte;
nu jeg kender, nu jeg sjunger dig.
Ak! hvi flygter du nu fra mit hjerte?

Dengang ukaldt var du altid nær,
leged med mig vågen og i drømme;
nu jeg kalder dig, o ven så kær!
Ubønhørt jeg må i tårer svømme.

Bor du i det hus, hvor første gang
du har mine læber lært at smile?
Bor du på den løvbekranste vang,
hvor du så min morgenstund bortile?

Blev du i den lund, som jeg forlod,
da mig skæbnen ud i stormen kasted?
Hos den kilde, som fra bakkens fod
mellem blomsterne forbi mig hasted?

Bor du højt blandt hine stjerners hær,
som jeg så på himmelbuen tindre?
Har ej himlen da det samme skær?
Er dens høje stjernehvælving mindre?

Er ej nu som fordum lunden grøn?
Kilden klar udi sin blomsterramme?
Er min ungdoms dal ej længer skøn?
Eller - er jeg selv ej mer den samme?

Milde engel! kom endnu en gang!
Fyld min sjæl med hine længsler søde!
Tryl mit hjerte med din serafsang!
Kvæg mit blik med håbets morgenrøde!

Se! jeg søger dig - o kom igen!
Hør jeg kalder, kom igen tilbage!
Før mig til mit gamle Eden hen,
Eller snart du til det nye mig drage!

Blicher blev teolog og præst ligesom sin far, men førte et noget omtumlet liv. Han var på et tidspunkt adjunkt på Randers latinskole, som dengang havde til huse i det gamle helligåndshus.





Foruden sit skriveri var han engageret i demokratiske reformer, nye dyrkningsmetoder, skolevæsen og ikke mindst jagtlivet. Med sin bøsse strejfede han vidt omkring i Midtjylland og kom i kontakt med alle slags mennesker. Det var først efter sin død i 1848 at han for alvor blev anerkendt som en af Danmarks største digtere. De sidste 22 år af sit liv var han præst i Spentrup ved Randers. Her findes der i dag en Blicher Mindestue i Malvinas Hus, forpagterboligen til præstegården hvor hans yndlingsdatter Malvina boede sammen med sin mand forpagteren.



Klik her for flere oplysninger om Blicher: http://www.faaborg-nielsen.dk/custom6.html