Mad igen

Hvorfor skal det nu altid handle om mad. Måske fordi jeg har kvittet smøgerne og nu ikke har røget i næsten 4 måneder. Men det kan nu ikke bare være derfor. Det har vist altid handlet meget om mad.

Når jeg er vikar på sprogcentret i Randers, hvilket jeg er nogle gange om måneden, indgår det som en vigtig del, at jeg i det store frikvarter skrår over gaden til kommunens kantine og fylder den største til rådighed stående tallerken med diverse småbidder fra kommunens store, lækre, halv-vegetariske buffet. Det gjorde jeg også i dag, hvor jeg var vikar for en hyggelig og fremkommelig alfa-klasse. Syv flinke og interesserede kvinder fra Congo, Iran. Thailand og Sri Lanka, som jeg også skal undervise i morgen. Deres sædvanlige, stressede lærer er på forlænget påskeferie.

Nå, men derfor er jeg stopmæt og kan næsten ikke holde ud at tænke på aftensmad. Men da Finn kun har fået tre stykker knækbrød med ost til frokost, må jeg jo til det. De optøede, hvide bønner ligger parat i køkkenet, så proceduren er som følger:

Hvide bønner moses enten ved hjælp af hårde knytnæveslag ned i fryseposen med bønnerne eller ved hjælp af den førhen omtalte kartoffelmoser. Mosen blandes med finthakket løg, rasp, 1 æg og lidt mælk samt salt og peber indtil den har frikadellefarskonsistens. Steges på panden i sydende varm olie, 3-4 minutter på hver side, til overfladen er sprød og gylden.
Hertil ovnbagte kartofler og stuvet spinat. Altid efterfulgt af en eller anden form for salat samt frisk frugt.