Ej en sur pligt

Nej, det må endelig ikke blive en sur pligt at holde denne blog rimeligt ajour. Det skulle gerne blive en måde at holde mig selv fast i at causere lidt om løst og fast her i mit pensionistliv ude ved fjorden sammen med min mand og de to forkælede katte.

I dag var en dag med byærinder. De har det med at hobe sig op, når man bor 14 km uden for storbyen Randers og helst skal begrænse sig sig til to ugentlige byture. I dag stod den på fitness. Pragtfuldt med den ugentlige motion og at mærke blodet rulle i årene og muskler og led blive strakt ud og smidiggjort. Så var der frisør - ikke mig, mit hår vokser sig langt og vildt og bliver samlet med et hårspænde - men Finn som langsomt var ved at udvikle sig til en Simon Spies, og som nu mirakuløst ligner Sigmund Freud.

Så var der et par gaver, der skulle købes, og endelig på vej hjem storindkøb i Netto. Utroligt hvad vi to personer kan slæbe hjem af fødemidler, og min sandten det hele bliver fortæret. Vi smider nødigt madvarer ud. Mærkværdigvis holder vi stadig hhv. 70 og 76 kg. Det er mig med de 70, hm, hm!

I aften står den vistnok desværre på fastfood. Fitnessen har tæret på mine kræfter. Men for god ordens skyld, så kan man her finde nogle gode fiske-opskrifter: http://www.2gangeomugen.dk/